Vejrrapport - året 2020

Sortkær Hede, 10 km nordvest for Frederikshavn
N 57° 48' 50"     E 10° 41' 31"     Højde: 12 m

Sammenfatning af vejret på Sortkær Hede, 2020

Et meget gennemsnitligt år mht. nedbør og vind. Relativt solrigt og gennemgående varmt, bortset fra maj og juli, som var kølige.

Karakteristka for de enkelte måneder (links fører til månedsrapporter for de enkelte måneder)
Januar - Meget varm, blæsende.
Februar - Meget varm, blæsende, meget regnfuld.
Marts - Varm og meget solrig
April - Varm, meget solrig, tør og blæsende
Maj - Meget tør, solrig, kølig og blæsende
Juni - Varm, forholdsvis solrig
Juli - Kølig, regnfuld, blæsende og solfattig
August - Varm, solrig. Tør og rolige vindforhold.
September - Varm, solrig. Tør og rolige vindforhold.
Oktober - Varm, solrig. Forholdsvis tør. Rolige vindforhold
November - Varm, meget tør.
December - Varm, meget solfattig.

 
 
Mindre nedbør end årsnormalen for Nordjylland (DMI 2006-15)
Ved starten af 2020 var grundvandstanden høj - mange marker oversvømmet.
Januars nedbørsmængde var normal, men feruar var meget våd - mere end dobbelt så meget som normalen. I første halvdel af marts fortsatte de store nedbørsmængder, men efter 18. marts stoppede regnen, og måneden endte på et helt normalt niveau.

En forårs-tørke begyndende 19. marts bragte den høje grundvandstand ned på et normelt niveau i løbet de næste måneder.
April var tør, maj var ekstremt tør - under 1/3 af den normale regnmængde (kun 3 dage med regn).
5. juni kom der 12 mm. Herefter kom der først regn af betydning d. 20 juni.
Høj grundvandstand var erstattet af lav grundvandstand.

Juli rettede op på underskudet af vand med 100 mm. Resten af årets måneder var nedbørsmængden lidt under normalen.
Årsresultatet endte derfor under normalen: 654 mm mod normalt 779 mm (DMI 2006-15).

Vandstanden i søen må regnes for at være en lidt under det "normale" ved årets udgang (95 cm).

Bemærkelsesværdigt er det, at det slet ikke sneede i 2020 (ingen sne blev liggende).
 

 
 
 
Varmt år

2020 blev et med et årsgennemsnit på 9,6 grader et varmt år. Med en DMI-normal 2006-15 for Nordjylland på 8,4 grader var det 1,2 grader varmere. Vinterhalvårets måneder trak gennemsnittet op - især januar, februar og november. 
 
Maj og juli var de eneste to måneder, der lå under normalen.
 
 
 
Soltimer svarende til normalen, men en solcelle-el-produktion over det forventede


I forhold til DMI-normalen for Nordjylland 2006-2015 var 2020 et normalt år (kun 0,7% afvigelse)

På den positive side var april med 277 soltimer mod DMI-normalen 2006-15 for Nordjylland på 224 timer. Det er næsten 24% mere sol end normalen.

På den negative side var juli. Her blev kun registreret 189 soltimer mod DMI-normalen 2006-15 for Nordjylland på 258 timer - svarende til godt 26% mindre sol end normalen.
Helt ekstrem var december, hvor der kun blev registreret 14,7 soltimer mod normalt 47 timer. Det svarer til næsten 70% mindre sol en normalt.

Solcellerne producerede mere end det forventede og mere end gennemsnittet for 2013-2019. Maj var den måned, hvor der blev produceret mest el.
 
 
 
Ind i mellem blæsende, men ingen storme

Vindhastighederne skal tages med et vist forbehold, da vindmåleren sidder i 7 meters højde og ikke i de 10 meters højde, som DMI vindmålere befinder sig.
 
Den mest blæsende dag var 2. arpil med en middelvind på 7,1 m/s (windrun 622 km)


 
 
 
 
Links

 
Vejret på Sortkær Hede
 
DMI klimanormaler